Aarhus Universitets segl

Referenceliste

Her finder du alle de kilder vi henviser til i opslagene på samtalegrammatik.dk. I de tilfælde hvor det er muligt, har vi linket direkte til de pågældende tekster.

Forfattere er sorteret alfabetisk efter efternavn. Tryk på et bogstav for at hoppe ned til det.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

A

Allan, Robin, Philip Holmes & Tom Lundskær-Nielsen. 2000. Danish: An Essential Grammar. London/New York: Routledge.

Anward, Jan. 2014. Interaction and constructions. Constructions 1-2.

Arndt, Hans. 2003. Sproget - hverdagens mirakel. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Arndt, Hans. 2007. Talehandlinger - og anden sprogbrug. København: Dansklærerforeningens Forlag.

Asmuß, Birte. 2011. Proposing shared knowledge as a means of pursuing agreement. I: Stivers, Tanya, Lorenza Mondada & Jakob Steensig (red.) The Morality of Knowledge in Conversation. Cambridge: Cambridge University Press: 207-234.

B

Bavelas, J. B., Coates, L. og Johnson, T. 2002. Listener responses as a collaborative process: The role of gaze. Journal of Communication 52: 566-580.  

Becker-Christensen, Christian & Peter Widell. 1995. Politikens Nudansk Grammatik. København: Politikens Forlag.

Betz, Emma, Taleghani-Nikazam, Carmen, Drake, Veronika og Golato, Andrea. 2013. Third-Position Repeats in German: The Case of Repair- and Request-for-Information Sequences. Gesprächsforschung - Online-Zeitschrift Zur Verbalen Interaction 14: 133–66. 

Blöndal, Þórunn. 2008. Turn-final eða (‘or’) in spoken Icelandic. Språk och interaktion 1: 151-168. 

Brøcker, Karen Kiil. 2011. At “have haft ringet”. Aarhus: Upubliceret bacheloropgave. Afdeling for Lingvistik, Aarhus Universitet. [Udgivet som Brøcker 2015b]

Brøcker, Karen Kiil. 2014. Tunge led i forfelt og ekstraposition - et fænomen i dansk talesprogsgrammatikSkrifter om Samtalegrammatik 1 (2).

Brøcker, Karen Kiil. 2015a. Grønt lys efter præ-anmodninger i dansk talesprogSkrifter om Samtalegrammatik 2 (4).

Brøcker, Karen Kiil. 2015b. At "have haft ringet"Skrifter om Samtalegrammatik 2 (7).

Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelserNyS 42: 10-40. 

C

Christensen, Robert Zola & Lisa Christensen. 2009. Dansk grammatik. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Clausen, Olja Hedelund & Pedersen, Nikoline. 2017. En samtaleanalytisk undersøgelse af respons i forbindelse med formatet hva hedder det. Skrifter om Samtalegrammatik 4 (3)

Curl, Traci S. og Paul Drew. 2008. Contingency and Action: A Comparison of Two Forms of Requesting, Research on Language and Social Interaction 41 (2). 129–153.    

D

Dalum, Nora. 2017. Universelle prosodiske mønstre i mm. Skrifter om Samtalegrammatik 4 (1).

Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/ddo/

Diderichsen, Paul. 1946. Elementær dansk grammatik. København: Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag.

Dingemanse, Mark., Torreira, Francisco og Enfield N. J. 2013. Is “Huh?” a Universal Word? Conversational Infrastructure and the Convergent Evolution of Linguistic Items. Plos One 9/4. 

Drake, Anna Veronika. 2013. Turn-final or in English: A conversation analytic perspective. Ph.d.-afhandling: University of Wisconsin-Madison.

Drake, Anna Veronika. 2015. Indexing Uncertainty: The Case of Turn-Final OrResearch on Language and Social Interaction 48(3): 301-318.

Drew, Paul. 1997. "Open" class repair initiators in response to sequential sources of troubles in conversation. Journal of Pragmatics 28: 69-101.

E

F

Femø Nielsen, Mie. 2002. Nå! En skiftemarkør med mange funktioner. Studier i nordisk 2000-2001: 51-67.

Femø Nielsen, Mie & Søren Beck Nielsen. 2005. Samtaleanalyse. København: Samfundslitteratur.

Fischer, Kerstin. 2010. Beyond the sentence. Constructions, frames and spoken interaction. Constructions and Frames 2 (2): 185–207.

Fischer, Kerstin. (2016). Designing Speech for a Recipient: The roles of partner modeling, alignment and feedback in so-called 'simplified registers'. John Benjamins Publishing Company.

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2015. The alignment of manual and verbal displays in requests for the repair of an object. Research on Language and Social Interaction, 48(3), 342–362.

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2016. Rethinking format: An examination of requests. Language in Society, 45(4), 499–531.

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2017. Issues in action formation: Requests and the problem with x. Open Linguistics, 3(1), 31–64.

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2019. Telescoping responses to requests: unpacking progressivity. Discourse Studies, 38-66.

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2020a. Assessing repairs at the shoe shop. I: Fox, Barbara, Mondada, Lorenza, Sorjonen, Marja-Leena (red.), Encounters at the Counter: Language, Embodiment and Material Objects in Shops. Cambridge: Cambridge University Press,

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2020b. Spatio-temporal contingencies for making a request at the shoe repair shop. Journal of Pragmatics, 167, 20–67.

Fox, Barbara & Trine Heinemann. 2021. Are They Requests? An Exploration of Declaratives of Trouble in Service Encounters, Research on Language and Social Interaction, 54(1), 20–38.    

G

Garly, Katrine. 2016. Hvar - det danske huh: En kollektionsanalyse af åbenklasse andeninitieret selvreparatur på dansk. Skrifter om Samtalegrammatik 3 (3).

Goodwin, M. H. og Goodwin, C. 1986. Gesture and coparticipation in the activity of searching for a word. Semiotica 62: 51-75. 

Gregersen, Frans & Inge L. Pedersen. 1997. Hovedsætningsordstilling i underordnede sætninger. Danske Folkemål 39: 55-112.

Grønnum, Nina. 2005. Fonetik og fonologi. Almen og dansk. København: Akademisk forlag.

Grønnum, Nina. 2007. Rødgrød med fløde. En lille bog om dansk fonetik. København: Akademisk forlag.

Grønnum, Nina & John Tøndering. 2007. Question intonation in non-scripted Danish dialogues. I: J. Trouvain, & W. Barry (red.). Proceedings of the XVIth International Congress of Phonetic Sciences. University of Saarbrücken. 1229-1232.

Grønkjær, Caroline & Kristian Bering Asmussen. 2014. Genbrug og opgradering - At fastslå afslutning og hævde epistemisk autoritetSkrifter om Samtalegrammatik 1 (4).

H

Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. http://sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set d. 10-10-13)

Hamann, Magnus Glenvad Tind, Simon Biering Lange & Karen Kiil Brøcker. 2011a. Tunge led i forfeltet og ekstraposition - et fænomen i dansk talesprogsgrammatik. I: Schoonderbeek Hansen, Inger & Peter Widell (red.): 13. Møde om Udforskning af Dansk Sprog: Aarhus Universitet 14. - 15. oktober 2010. Aarhus: Nordisk Institut, Aarhus Universitet. 171-177.

Hamann, Magnus Glenvad Tind, Simon Biering Lange & Karen Kiil Brøcker. 2011b. Kopier i talesproget. http://sprogmuseet.dk/grammatik-2/kopier-i-talesproget/ (set 10-10-13)

Hamann, Magnus Glenvad Tind, Mathias Høyer Kragelund & Nicholas Hedegaard Mikkelsen. 2012. Konversationsanalysen som værktøj til analyse af sproglig variation. I: Henrichsen, Peter Juel & Jan Heegård Petersen (red.): Speech in Action: Proceedings of the 1st SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.  219-241.

Hansen, Erik & Lars Heltoft. 2011. Grammatik over det Danske Sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Hansen, Carsten & Jakob Steensig. 2018. Ord i samtaler – findes de? Nordiske Studier i Leksikografi 14, 113-119.

Hayano, Kaoru. 2013. Question Design in Conversation. In The Handbook of Conversation Analysis, edited by Jack Sidnell and Tanya Stivers, 395–414. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd.

Heinemann, Trine. 2003. Negation in interaction, in Danish conversation. PhD-afhandling: University of York. [Udgivet som Heinemann 2015]

Heinemann, Trine. 2005. Where grammar and interaction meet. The preference for matched polarity in responsive turns in Danish. I: Auli Hakulinen & Margret Selting (red.): Syntax and Lexis in Conversation: Studies on the use of linguistic resources in talk-in-interaction. 375-402. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins.

Heinemann, Trine. 2006.  “Will you or can't you?”: displaying entitlement in interrogative requests. Journal of Pragmatics 38 (7). 1081–1104.

Heinemann, Trine. 2009. Two answers to inapposite inquiries. I: Sidnell, Jack (red.): Conversation Analysis: Comparative Perspectives. Cambridge: Cambridge University Press. 159–186.

Heinemann, Trine. 2010. The Question–Response System of Danish. Journal of Pragmatics, Question-Response Sequences in Conversation across Ten Languages, 42 (10): 2703–25.

Heinemann, Trine. 2015. Negation in interaction, in Danish conversationSkrifter om Samtalegrammatik 2 (12).

Heinemann, Trine. 2016a. Registering revision: The reduplicated Danish change-of-state token . Discourse Studies 18(1). 44-63.

Heinemann, Trine. 2016b. From looking to seeing: Indexing delayed intelligibility of an object with the Danish change-of-state token n↑å↓:. Journal of Pragmatics 104. 108-132.

Heinemann, Trine, Anna Lindström & Jakob Steensig. 2011. Addressing epistemic incongruence in question-answer sequences through the use of epistemic adverbs. I: Stivers, T., Mondada, L. & Steensig, J. (eds.) The Morality of Knowledge in Conversation. Cambridge: Cambridge University Press. 107-130. 

Heinemann, Trine & Jakob Steensig 2017. Three imperative action formats in Danish talk-in-interaction. I: Imperative Turns at Talk. Sorjonen, M-L., Raevaara, L. & Couper-Kuhlen, E. (eds). John Benjamins Publishing Company. s. 139-173.

Heinemann, Trine & Jakob Steensig. 2018. Justifying departures from progressivity. The Danish turn-initial particle altså. I: Sorjonen, Marja-Leena & John Heritage (red.) Between Turn and Sequence.: Turn-initial particles across languages. Amsterdam: Benjamins: 435-464.

Heinemann, Trine & Barbara Fox. 2019. Dropping off or picking up?: Professionals' use of objects as a resource for determining the purpose of a service encounter. I: Day, Dennis, Wagner, Johannes (red.), Objects, Bodies and Work Practice. Multilingual Matters, Bristol, UK, 143-163.

Heritage, John. 1984. A Change of State Token and Aspects of Its Sequential Placement. I: Atkinson, J. Maxwell & John Heritage (red.): Structures of Social Action. Cambridge: Cambridge University Press. 299-345.

Heritage, John, and Geoffrey Raymond. 2012. Navigating Epistemic Landscapes: Acquiescence, Agency and Resistance in Responses to Polar Questions. In Questions, edited by Jan P. de Ruiter, 179–92. Cambridge: Cambridge University Press.

Heritage, John. 2013. Epistemics in Conversation. In The Handbook of Conversation Analysis, edited by Jack Sidnell and Tanya Stivers, 370–94. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd.

Himmelmann, Nikolaus P. 1997. Demonstratives in Narrative Discourse: A Taxonomy of Universal Uses. I: Babara Fox (red.) Studies in Anaphora. Amsterdam & Philidelphia: John Benjamins: 205-254.

Houtkoop, Hanneke & Harrie Mazeland. 1985. Turns and discourse units in everyday conversation. Journal of Pragmatics 9: 595-619

I

J

Jefferson, Gail. 1978. Sequential Aspects of Storytelling in Conversation. I: Schenkein, Jim (red.): Studies in the Organization of Conversational Interaction. New York: Academic Press: 219-248. 

Jefferson, Gail 1979. A technique for inviting laughter and its subsequent acceptance/declination. In G. Psathas (Ed.) Everyday language: Studies in ethnomethodology (pp.79-96). New York, NY: Irvington Publishers.

Jefferson, Gail 1985.  An exercise in the transcription and analysis of laughter. In T. Van Dijk (Ed.) Handbook of discourse analysis, Vol. 3: Discourse and dialogue (pp.25-34).London, UK: Academic Press.

Jefferson, Gail, Sacks, Harvey and Schegloff, Emanuel A. 1987. Notes on Laughter in the Pursuit of Intimacy. In Graham Button and John R.E. Lee (Eds.) Talk and social Organisation. Clevedon: Multilingual Matters (pp.152-205)  

Jefferson, Gail. 1990. List-construction as a task and a resource. I: Psathas, George (red.): Interaction Competence. Washington, D.C.: University Press of America: 63-92.

Jefferson, Gail. 2004a. Glossary of transcript symbols with an introduction. I: Lerner, Gene H. (red). Conversation Analysis: Studies from the first generation. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins: 13-31.

Jefferson, Gail 2004b. A note on laughter in 'male-female' interaction. Discourse Studies, 6(1), 117-133.

Jensen, Amalie Vonge, Clausen, Olja Hedelund & Pedersen, Nikoline. 2019. Et overblik over graden af responselicitering for det efterstillede påhæng ikk og formerne deraf (ikke, ikkå, ikkås og ing). Skrifter om Samtalegrammatik 6 (1).

Jensen, Eva Skafte. 2000. Danske sætningsadverbialer og topologi i diakron belysning. København: Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.

Jensen, Eva Skafte. 2013a. Ordklasseproblemer, tilfældet sådan. LexicoNordica 20. 55-74.

Jensen, Eva Skafte. 2013b. Stress distribution in NP's with predeterminant sådan in Danish. I: Henrichsen, Peter Juel & Jan Heegård Petersen (red.): New Perspectives on Speech in Action. Proceedings of the 2nd SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits. Frederiksberg: Samfundslitteratur Press. 89-102.

Jensen, Per Anker. 2012. Grænsefladen mellem fonologi og syntaks: Evidens fra er-kontraktion og enhedstryk i dansk. NyS 42: 92-115.

Jucker, Andreas H. 1993. The discourse marker ‘well’: A relevance theoretical account. Journal of Pragmatics 19: 435-452.   

Juel Jensen, Torben. 2011. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk talesprog. I: Ny forskning i grammatik 18. 123-150.

Jørgensen, Maria. 2011a. ”Hvad” i dansk talesprog. Aarhus: Upubliceret opgave. Afdeling for Lingvistik, Aarhus Universitet. [Udgivet som Jørgensen 2015]

Jørgensen, Maria. 2011b. Hva’ffornoed? Om ordet "hvad" i dansk talesproghttp://sprogmuseet.dk/grammatik-2/hvaffornoed-om-ordet-hvad-i-dansk-talesprog/ (set d. 3/10-13)

Jørgensen, Maria. 2015. "Hvad" i dansk talesprogSkrifter om Samtalegrammatik 2 (6).

Jørgensen, Maria. 2016. ODT og Samtalegrammatik.dk - Potentielle partnere i udforskningen af dansk samtalesprog. Skrifter om Samtalegrammatik 3 (2).

K

Kendrick, Kobin H. og Paul Drew. 2016. Recruitment: offers, requests, and the organization of assistance in interaction, Research on Language and Social Interaction 49 (1). 1–19.

Kirk, Katrine. 2008. Dansk udtale: en undervisningsvejledning. København: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

Kjærbeck, Susanne, og Birte Asmuß. 2005. “Negotiating meaning in narratives: an investigation of the interactional construction of the punchline and the post punchline sequence”. Narrative Inquiry 15 (1): 1–24.

Knudsen, Anette Dahl. 2015. "O(↑)kay(?), ↑Ohkay" – En Prosodiafhængig ytringspartikel? Skrifter om Samtalegrammatik 2 (1).

Koivisto, Aino. 2015. Displaying now-understanding: The Finnish change-of-state token ”aa”. Discourse Processes 52(2). 111-148.

Kragelund, Mathias Høyer. 2015. Når 'er' ikke er der - en morfologisk undersøgelse af et dansk talesprogsfænomenSkrifter om Samtalegrammatik 2 (5).

Kragelund, Mathias & Nicholas Hedegaard Mikkelsen. 2010. "Ham der indpiskeren" - Emneskift i en institutionel setting. Aarhus: Upubl. bacheloropgave. Afdeling for Lingvistik, Aarhus Universitet.

Kristiansen, Tore, Frans Gregersen, Erik Møller og Inge Lise Pedersen. 1998. Dansk sproglære. København: Dansklærerforeningen.

L

Labov, William, and David Fanshel. 1977. Therapeutic Discourse: Psychotherapy as Conversation. New York: Academic Press.

Larsen, Tine. 2013. Dispatching emergency assistance: Callers' claims of entitlement and call takers' decisions, Research on Language & Social Interaction 46 (3). 205-230. 

Larsen, Tine. 2015. Leksikalsk genanvendelse: En ressource til synliggørelse af historiers afslutningSkrifter om samtalegrammatik 2 (11).

LARM Audio Research Archive. https://larm.sites.ku.dk/ (set d. 20-10-13)

Levinson, S. C. 1983. Pragmatics. Cambridge: Cambridge University Press.    

Liddicoat, Anthony J. 2022. An Introduction to Conversation Analysis. Third Edition. London: Bloomsbury. 

Lindström, Anna. 1999. Language as social action: Grammar, prosody, and interaction in Swedish conversation: grammatik, prosodi och interaktion i svenska samtal. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.

Local, John. 1996. Conversational phonetics: some aspects of news receipts in everyday talk. I: Couper-Kuhlen, Elizabeth & M. Selting (red.): Prosody in interaction: Ethnomethodological studies. Cambridge: Cambridge University Press. 175-230.

Lund, Christina Emborg. 2017. Jojo-initierede svar på positivt indrammede ytringer i dansk talesprog - en "yes but"-konstruktion? Skrifter om Samtalegrammatik 4 (2).

M

Mikkelsen, Nicholas Hedegaard. 2010. Betydningsforskelle ved brug af helsætning efter fordi. I: Schoonderbeek Hansen, Inger & Peter Widell (red.): 13. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog: Aarhus Universitet 14.-15. oktober 2010. Aarhus: Nordisk Institut, Aarhus Universitet. 213–224.

Mikkelsen, Nicholas Hedegaard. 2011. Ole kom sent fordi… http://sprogmuseet.dk/grammatik-2/ole-kom-for-sent-fordi/ (set d. 10-10-13).

Mikkelsen, Nicholas. 2014. Ede-endelsen i dansk talesprogSkrifter om Samtalegrammatik 1 (5).

Mikkelsen, Nicholas Hedegaard & Mathias Høyer Kragelund. 2015. Exaggerated Pitch as a Story-Ending Device. Skrifter om Samtalegrammatik 2 (3).

Monrad, Astrid. 2016. Udtale og fleksion af verber i dansk talesprog. Skrifter om Samtalegrammatik 3 (1).

Mål og mæle, redaktionen. 1988. Har du haft skrevet det? I: Mål og mæle, 12(2): 12–15. 

N

Nissen, Anette. 2015. Intonationens betydning for gentagelsers interaktionelle funktion. Skrifter om Samtalegrammatik 2 (10).

Nissen, Gunnar. 2003. Overskuelig dansk grammatik. København: Branner og Korch.  

O

ordnet.dk. Dansk sprog i ordbøger og korpus af Det Danske Litteraturselskab (set d. 8/10-13)

P

Paul Drew, (2018), "Equivocal invitations (in English)"Journal of Pragmatics, vol. 125, pp. 62–75.

Pedersen, Anne Bisgaard. 2015. Prosodi i deklarative spørgsmål – fungerer stemmelejeforskellen som funktionsmarkør? Skrifter om Samtalegrammatik 2 (8).

Pedersen, Henriette Folkmann. 2013. Om konstruktionen sån en N i danske samtaler. Aarhus: Upubliceret emneopgave. Afdeling for Lingvistik, Aarhus Universitet. [Udgivet som Pedersen 2014]

Pedersen, Henriette Folkmann. 2013. "Jamen" efter hv-spørgsmål - et tegn på dispræference og forbehold. Aarhus: Upubliceret opgave. Afdeling for Lingvistik, Aarhus Universitet. [udgivet som Pedersen 2015]

Pedersen, Henriette Folkmann. 2014. Om konstruktionen sån en N i danske samtaler. Skrifter om Samtalegrammatik 1 (1).

Pedersen, Henriette Folkmann. 2015. Jamen som svarindleder efter hv-spørgsmålSkrifter om Samtalegrammatik 2 (2).

Q

R

Reber, Elisabeth. 2012. Affectivity in Interaction: Sound objects in English. Amsterdam: John Benjamins.

Rossi, Giovanni. 2012. Bilateral and unilateral requests: the use of imperatives and mi X? Interrogatives in Italian, Discourse Processes 49 (5). 426–458.

S

Sacks, Harvey. 1974. An Analysis of the Course of a Joke's Telling in Conversation. I: Bauman, Richard & Joel Sherzer (red.). Explorations in the Ethnography of Speaking. Cambridge: Cambridge University Press. 337-353.

Sacks, Harvey & Emanuel A. Schegloff. 1979. Two Preferences in the Organization of Reference to Persons in Conversation and Their Interaction. I: G. Psathas (red.) Everyday Language: Studies in Ethnomethodology. New York: Irvington: 15-21.

Sacks, Harvey, Emanuel A. Schegloff & Gail Jefferson. 1974. A simplest systematics for the organization of turn taking for conversation. Language 50: 696-735.

Samtalebanken, internetbaseret samling af samtaledata med transskriptioner (http://samtalebank.talkbank.org/browser/, set d. 16-05-17).

Samtalebankens udskriftskonventioner (https://talkbank.org/CABank/codes.html, set d. 20-10-13).

Schegloff, Emanuel A. 1996. Confirming Allusions: Toward an Empirical Account of Action. American Journal of Sociology 102 (1): 161–216.   

Schegloff, Emanuel A. 2007. Sequence organization in interaction: A primer in conversation analysis. Cambridge: Cambridge University Press.

schwa.dk. Fonetik og fonologi af Ruben Schachtenhaufen, ph.d. (www.schwa.dk, set d. 4-10-13).

Sidnell, Jack. 2010. Conversation Analysis: An Introduction. Chichester: Wiley-Blackwell.

Sorjonen, Marja-Leena og Liisa Raevaara. 2014. On the grammatical form of requests at the convenience store: Requesting as embodied action, I Paul Drew, Elizabeth Couper-Kuhlen (red), Requesting in Social Interaction. Amsterdam: Benjamins, pp. 243–268.

Sorjonen, M-L., Raevaara, L. & Couper-Kuhlen, E. (eds). 2017. Imperative Turns at Talk. John Benjamins Publishing Company.

Sprogforandringscentret (DGCSS), Københavns Universitet (http://dgcss.hum.ku.dk, set d. 12-10-13).

Sprogmuseet. http://sprogmuseet.dk (set d.12-10-13).

Steensig, Jakob. 1998. Om fordi i forskellige sætningstyper i dansk talesprog. I: Kristensen, Kjeld (red.): Selskab for Nordisk Filologi i København. Årsberetning 1996-1997. København: Selskab for Nordisk Filologi. 179-192.

Steensig, Jakob. 2001. Sprog i virkeligheden: Bidrag til en interaktionel lingvistik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Steensig, Jakob. 2005. Transskription. I: Femø Nielsen, Mie & Søren Beck Nielsen (red.): Samtaleanalyse. København: Samfundslitteratur: 175-200

Steensig, Jakob. 2010a. Samtalekompetencer - som grundlag for undervisningen i dansk som andetsprog. I: Fokus 53. 11-18. (set d. 10-10-13)

Steensig, Jakob. 2010b. Konversationsanalyse - ti grundprincipper og seks metodiske trin. I: Brinkmann, S. & L. Tanggaard (red.): Kvalitative metoder og tilgange - en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag: 287-313.

Steensig, Jakob. 2011a. Turn-taking in conversation. I: Andersen, G & K. Aijmer (red.): Pragmatics of Society. Handbook of Pragmatics 5. Berlin: Mouton de Gruyter: 499-532.

Steensig, Jakob. 2015. Hvornår kan ja stå alene efter ja/nej-spørgsmål? Skrifter om Samtalegrammatik 2 (13).

Steensig, Jakob, Karen Kiil Brøcker, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Biering Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen, Mathias Høyer Kragelund & Caroline Grønkjær. 2011. Talesprogets grammatik er anderledes end skriftsprogets. http://sprogmuseet.dk/grammatik-2/talesprogets-grammatik-er-anderledes-end-skriftsprogets/ (set d. 10-10-13)

Steensig, Jakob, Karen Kiil Brøcker, Caroline Grønkjær, Magnus Glenvad Tind Hamann, Rasmus Puggaard Hansen, Maria Jørgensen, Mathias Høyer Kragelund, Nicholas Hedegaard Mikkelsen, Tina Mølgaard, Henriette Folkmann Pedersen, Søren Sandager Sørensen & Emilie Tholstrup. 2013. The DanTIN project – creating a platform for describing the grammar of Danish talk-in-interaction. I: Petersen, Jan Heegård & Peter Juel Henrichsen (red.): New Perspectives on Speech in Action. Proceedings of the 2nd SJUSK Conference on Contemporary Speech Habits. Frederiksberg: Samfundslitteratur Press.

Steensig, Jakob & Trine Heinemann. 2013. When ‘yes’ is not enough. As an answer to a yes/no questions. I: Beatrice Szczepek Reed & Geoffrey Raymond (red.), Units of Talk - Units of Action. Amsterdam: John Benjamins, 207-241.

Steensig, Jakob og Trine Heinemann. 2014. The social and moral work of modal constructions in granting remote requests. I: Paul Drew, Elizabeth Couper-Kuhlen (red), Requesting in Social Interaction. Amsterdam: Benjamins, 145–170.

Steensig, Jakob & Søren Sandager Sørensen. 2019. Danish dialogue particles in an interactional perspectiveScandinavian Studies in Language 10(1). 63–84. doi:10.7146/sss.v10i1.114671.  

Svennevig, Jan. 2001. ‘Ja’, ‘jo’ and ‘nei’ initiating responses to whquestions in Norwegian. I: Heinz Vater & Ole Letnes (red.). Modality and more. Wissenschaftlicher Verlag Trier, 143–165. Om et lignende fænomen på norsk.

Sørensen, Søren Sandager. 2015. Turfinalt eller i spørgsmål i dansk interaktion [Turnfinal eller 'or' in questions in Danish interaction]. In Hansen, Inger Schoonderbeek & Tina Thode Hougaard (eds.), 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog [15th Meeting on the Exploration of the Danish Language], 377–398. Aarhus: Nordisk - Institut for Kommunikation og Kultur.  

Sørensen, Søren Sandager. 2018. Prosodic and phonetic features of ja and nej in Danish talk-in-interaction. MA thesis, Aarhus University.  

Sørensen, Søren Sandager. 2019. Handling og intonation på tværs af svarord [Action and intonation across response tokens]. In Yonatan Goldshtein, Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard (eds.), 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog [17th Meeting on the Exploration of the Danish Language], 503–522. Aarhus: Nordisk - Institut for Kommunikation og Kultur.

Sørensen, Søren Sandager. 2020. The Prosody of Response Tokens in Danish. PhD thesis, Aarhus University.  

Sørensen, Søren Sandager. 2021. Affiliating in Second Position: Response Tokens with Rising Pitch in Danish. Research on Language and Social Interaction 54 (1): 101–25.  

Sørensen, Søren Sandager, Andrea Bruun, Maria Jørgensen, Ehm Hjorth Miltersen & Jakob Steensig. 2019. Øh(m) i samtalegrammatik.dk. 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus: Aarhus Universitet. Oktober 2018. 463-474.

Sørensen, Søren Sandager & Jakob Steensig. 2021. Rising OKAY in Third Position in Danish Talk-in-Interaction. In Emma Betz, Arnulf Deppermann, Marja-Leena Sorjonen & Lorenza Mondada (eds.), OKAY across languages: Toward a comparative approach to its use in talk-in-interaction. John Benjamins. 

Stivers Tanya. 2004. ‘No no no’ and other types of multiple sayings in social interaction. Human

Communication Research 30. 260–293.

Stivers, Tanya. 2005. Modified Repeats: One Method for Asserting Primary Rights From Second Position. Research on Language & Social Interaction 38: 131-58

Stivers, Tanya, Lorenza Mondada & Jakob Steensig. 2011. The Morality of Knowledge in Conversation. Cambridge: Cambridge University Press. 

T

Talesprogsbutikken, Københavns Universitet. http://talesprogsbutikken.hum.ku.dk (set 12-10-13).

Terkelsen, R. 2004. Polyfoni som sproglig begrebsramme og som redskab i tekstanalysen. Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 1: 79-97.     

Tholstrup, Emilie. 2013. "Ej hvor fint" - En Undersøgelse af den Danske Interjektion Ej. Aarhus: Upubliceret emneopgave. Lingvistik, Aarhus Universitet. [udgivet som Tholstrup 2014]

Tholstrup, Emilie. 2014. "Ej hvor fint" - En undersøgelse af den danske interjektion ej. Skrifter om Samtalegrammatik 1 (3).

U

Urbanik, Paweł. 2020. Getting others to share goods in Polish and Norwegian: Material and moral anchors for request conventions, Intercultural Pragmatics, 17 (2). 177-220.

Urbanik, Paweł og Jan Svennevig. 2019. "Managing contingencies in requests: The role of negation in Norwegian interrogative directives", Journal of Pragmatics 139. 109–125.

V

W

Wagner, Johannes. 2003. Talesprogsdata i sprogundervisningen. I: Asmuß, Birthe & Jakob Steensig (red.): Samtalen på arbejde - konversationsanalyse og kompetenceudvikling. København: Samfundslitteratur. 32-51

X

Y

Z

Æ

Ø

Å