Parodi i rapporteret tale

18.10.2013 | Samtalegrammatik.dk

Et velkendt fænomen i interaktion er, at folk nogle gange citerer andre folks tale eller tanker. Et eksempel på dette ses i (1) nedenfor.

 

(1) Samtalebank | anne_og_beate | 137 ((ansigt-til-ansigt))

01   A:     du: tog hjem ☺å sagde☺
02          ↑så kom hjem til mig↘
03          så sidder vi å drikker der↘

 

Her henviser As ytringer i linje 2 og 3 til noget, som andenparten i samtalen har sagt på et andet tidspunkt. Dette fænomen er velbeskrevet indenfor lingvistikken og bliver blandt andet kaldt rapporteret tale.

 

En resurse, samtaleparter gør brug af, er, at de parodisk kan imitere den taler, de rapporterer. Man kan beskrive det som en form for skuespil eller at taleren sprogligt set iklæder sig et kostume, der kan vise en holdning til det talte. Fx kan man herigennem udtrykke en humoristisk eller latterliggørende attitude overfor noget en person har sagt eller gjort. Eksempel (2) nedenfor viser netop det:

 


(2) AULing | Mandariner  | 164 ((ansigt-til-ansigt))

01   B:     og så ss sidder alberte med sån et
02   B:     øh lammetæppe over
03   B:     sån pakket ind
04   B:     og så siger hun bare
05   B:     ▔lady gaga↗▔
06   B:     ▔jeg er lady gaga↗▔
07   B:     (h)hhh
08   A:     [nå::h↘        ]
09   B:     [(h)hun bare så]n me:ga sød

 

I linje 5-6 rapporter Bea sin datters tale. Dette gøres med i et betydeligt højere toneleje end hendes normale tale, hvormed hun synes at imiterer datterens lyse stemme. Samtidig demonstrerer hun med sin gestik, hvordan hun er pakket ind i et lammetæppe. Hun udtrykker hermed, at hun synes datteren gjorde noget sødt på det tidspunkt, hvilket Astrid også efterfølgende kommenterer (jf. nå::h↘).

 

Det er også interessant at beskæftige sig med denne resurse, da den har en bestemt funktion i interaktion. Navnligt kan parodi i rapporteret tale bruges til at afslutte en fortælling. Dette ser vi til dels også i eksempel (2), hvor Beas parodi af datteren følges af en vurdering fra Astrid i linje 8. Det er karakteristisk for fortællinger, at de typisk efterfølges af vurderinger af fortælling, som vi ser det i linje 8 og 9 ovenfor.

Dette vises dog endnu tydeligere i eksempel (3) nedenfor, hvor Anne orienterer mod Beates fortælling som havende nået sin afslutning efter et tilfælde af parodieret rapportert tale:

 

(3) Samtalebank | anne_og_beate | 174 ((ansigt-til-ansigt))

01   B:     å så ringer du
02   B:     å jeg kunne over ↑ho:vedet ikke høre hva du siger
03   B:     ∙hhhh
04   B:     å så siger du vi er på LUx å så siger du       
05   B:     ▔JA:∙h▔ 
06   B:     ▔øh prøv li:ge å: komme å:: å hent mig↓▔ 
07   A:     na:j [☺det var ikke der☺          ]
08   B:          [og jeg var li:ge kommet ind ]=
09   A:     =☺jeg sagde☺

 

 

Her ser vi, hvordan Beate som en del af sin fortælling parodierer Anne i linje 5 og 6. Her taler Beate i et toneleje der er betydeligt højere end hendes normalregister. Det er dog her særligt interessant, at Anne i linje 7 kommenterer på Beates fortælling. Hun viser hermed orientering mod, at historien er sluttet i linje 6. Selvom Beate bygger videre på historien i linje 8, ser vi altså, at Anne opfatter hendes brug af parodi i rapporteret tale i linje 5-6 som en afslutning.

 

Vi har her vist, hvordan parodi i rapporteret tale bliver brugt som resurse til at afslutte en fortælling. Den samme resurse kan givetvis også bruges i andre sammenhænge end fortællinger, hvilket vi ikke har undersøgt endnu. Vi antager dog, at denne resurse i andre sammenhænge har en overlappende funktion med dets rolle i fortællinger. Man kan fx også se brugen af parodi som en invitation til andenparten i samtalen om at grine. På den måde vil man også kunne beskrive dets rolle i fortælling som en måde at udpege fortællingens klimaks for lytteren. Herved kan man altså angive, hvad der er pointen med fortællingen og dermed hvad, der er efterfølgende skal vurderes af andenparten i samtalen.


Kilder og yderligere læsning

Jefferson (1978). En klassisk artikel om hvordan historier bliver fortalt i interaktion.

Mikkelsen & Kragelund (2015). Om hvordan parodieret tale kan bruges til at afslutte en historie i interaktion.

Sacks (1974). En analyse af hvordan en joke bliver fortalt og hvordan fortælleren viser, at han er nået frem til jokens pointe.

Steensig (2001). I denne bog giver Steensig bl.a. et overblik over forskning i prosodi i interaktion.


Indgange

Former > Lyde > Prosodi

Former > Diskursenheder > Historier

Handlinger > Indledning og afslutning af aktiviteter > Aktivitetsafslutning

Handlinger > Andre handlinger > Historiefortælling

Handlinger > Stillingtagen > Vurdering

Prosodi, Historier, Register, Aktivitetsafslutning, Vurdering, Historiefortælling