Øh(m)

22.02.2014 | samtalegrammatik.dk

Det lille ord øh eller øhm er en tøvelyd. I overensstemmelse med den grammatiske tradition har vi her anbragt det i ordklassen interjektion (eller udråbsord). Vi vil kalde ordet øh(m) når vi omtaler det i generelle vendinger, da det på dansk forekommer både med og uden m tilsidst, og forøvrigt også i mere eller mindre forlængede versioner. På den ene side adskiller ordet sig fra "normale" ord fordi det kan forekomme flere steder end andre ord. På den anden side vil vi fastholde at det er et egentligt ord, eller i hvert fald et grammatisk fænomen, da det ikke kan forekomme hvor som helst, og da det har samtalegrammatiske funktioner.

Øh(m) forekommer oftest i starten af en ytring, før indholdstunge dele af en ytring, eller efter at en ytring er ovre. Øh(m)s placering hænger sammen med hvad øh(m) bruges til. Vi vil derfor illustrere både placering og brug gennem nogle eksempler. Det første er fra starten af en telefonsamtale. Bjarne har ringet til Pelle, og uddraget starter lige efter at de to samtaledeltagere har identificeret sig og sagt hej:

AULing | DTKok | 16 ((telefon))

01   Bja:   hva:: 'ar I gang i kokkeriet↘=
02   Pel:   =ø:h ('a) ved ikk=
03          =ø:h hhhh m' Vi kommer nok >først t'
04          spise< klokken <otte ↓jo:↘>= 

Her har vi to gange ø:h (linje 02 og 03) i begyndelsen af Pelles svar på Bjarnes spørgsmål. Dette er kombineret med et ('a) ved ikk, hvilket altsammen tjener til at signalere at Pelle ikke kan svare helt sådan som Bjarne lagde op til at han skulle. Der er både tale om at hans svar har en anden struktur end den Bjarne lægger op til - da spørgsmålet var et ja/nej-spørgsmål, går det i første omgang efter et ja eller et nej som svar, og det er også handlingsmæssigt et svar der går imod den implicitte formodning om at der er gang i kokkeriet og derfor måske snart mad (se nærmere om dispræfererede svar under Responderende handlinger).

Når øh(m) kommer i starten af en talers tur, kan det altså signalere at der er et problem med turen, i forhold til det som den foregående taler lagde op til. Derved ligner det andre signaler om at en ytring ikke gør det der lægges op til (se fx opslag om jamen).

Mange gange kommer øh(m) inde i ytringer, som vi kan se det i næste eksempel, som kommer fra senere i den samtale som vi så begyndelsen af, ovenfor:

AULing | DTKok | 258 ((telefon))

01   Bja:   han (·h) han sku ø:h vistnok lele levere dem
02          tilbage men han be' på at ø:h (.)
03          ·hh (.) at de ku ø:h
04          han ku låne dem igen når vi sku ha copypar°ty°→
05          (0.5)
06   Pel:   nå:
07          (0.3)
08   Bja:   så vi ku: ø:h (.) så ku vi bare v installere
09          spil(let)

Bjarne taler her om et computerspil som en ven har lånt. I linje 01 opstår der øjensynligt et problem med at finde det rigtige ord. B siger ø:h efterfulgt af vistnok og så en lidt stammende produktion af ordet levere. Der lader til at være tale om en søgning efter det rigtige ord (levere) eller den rigtige vending (levere dem tilbage). De næste to øh'er forholder sig til problemer med at finde det rigtige subjekt. Ytringen genstartes to gange, og hver gang markeres dette af et ø:h. Det sidste ø:h, i linje 08, efterfølges af en kort pause og en genstart af ytringen. Denne gang har Bjarne forladt den syntaktiske konstruktion han havde påbegyndt, og har i stedet startet en ny (fra så vi ku: til så ku vi).

De fleste øh(m) inde i ytringer kommer lige før selve sætningen (som i linje 02), lige efter det finitte (tidsbøjede) verbum (som i linje 01, 03 og 08) og/eller lige før vigtige ord (som i linje 01), og her signalerer de at man har problemer med at finde det rigtige ord eller den rigtige vending, eller at det man lige har sagt, skal omformuleres. Der er altså tale om en slags "søgemarkør", hvilket så også betyder at øh(m) kan henlede opmærksomheden på de problemer der er med at formulere sætningen, sådan at øh(m) i nogle tilfælde også kan blive en slags opmærksomhedspåkalder.

Øh(m)forekommer også efter at taleture ellers er overstået, som i næste eksempel (igen fra samme telefonsamtale som de to tidligere eksempler): 

AULing | DTKok | 170 ((telefon))

01   Pel:   al↑righty↘=
02   Bja:   =·hh ·hhh=
03   Pel:   =jamen jeg kommer d[a (x x)↘]
04   Bja:                      [Jeg tror] oss per han
05          kommer vist oss→
06   Pel:   nå:m' ↑fint nok↘
07   Bja:   så ø:hm→ (.)
08   Pel:   jamen øh det nok klokken syv er det ikk=

I linje 01 og 06 forsøger Pelle at afslutte den sekvens de har haft gang i, ved hjælp af en afslutningsmarkør (linje 01) og en vurdering (linje 06). I første omgang lykkes det ikke, da Bjarne i linje 04-05 forsøger at genåbne emnet. Men i linje 07, siger Bjarne så ø:hm? og slutter sin tur. Dette opfattes af Pelle som at Bjarne går med på at lukke sekvensen, for i linje 08 påbegynder han en ny sekvens ved at stille et spørgsmål.


Kilder og yderligere læsning

Brøcker m.fl. (2012) er en videnskabelig artikel af DanTIN-forfattere, som blandt andet indeholder et afsnit om øh(m).

Hamann & Lange (2011) er en kort formidlende artikel på nettet, som forklarer nogenlunde det samme som vi har vist i dette opslag.

Schegloff (2009) er en videnskabelig artikel som gør rede for brugen af engelsk uh(m) som sekvensafslutter.

Schegloff (2010) er en videnskabelig artikel som gør rede for forskellige anvendelser af engelsk uh(m) i samtaler.


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Handlinger > Responderende handlinger > Respons på anmodning om bekræftelse

Handlinger > Responderende handlinger > Respons på anmodning om information

Handlinger > Andre handlinger > Ordsøgning

Interjektioner og partikler, Register, Ordsøgning