Jo (svarord)

08.03.2017 | Samtalegrammatik.dk

Dette opslag handler om svarordet eller interjektionen jo og ikke adverbiet jo. Svarordet står som respons, både efter spørgsmål og andre ytringer. Det har normalt tryk og kan udtales ['joːˀ], ['jɔwˀ].

Dansk har et såkaldt 'perfekt polaritetssystem' hvor negativt formulerede ytringer bekræftes med nej, mens positive formulerede ytringer bekræftes med ja. Men visse negativt formulerede ytringer udtrykker i virkeligheden positive påstande og i de tilfælde bruges jo til at bekræfte eller acceptere påstanden. Eksemplet nedenfor illustrerer at der er en tydelig arbejdsfordeling mellem ja og jo. Her bekræftes en positivt formuleret ytring med ja, men når den samme ytring derefter formuleres negativt bekræftes den med jo:

TH/S2/005 | Jens & AnneMie | Arnes billeder ((telefon))

01   Mie:    [nej↘ men det (højst/ås)
02           interessant→ >det ka'j' lov dig→ det< en hel krimi↘
03           (.)
04   Jens:   >·hh< det tror jeg bestemt det er↘ > [det var da li:
05   Mie:                                         [jahhhheh hh
06   Jens:   ve å gå gal< her i- i mandags↘=jeg ku >·hh<
07           >han havde vist glemt å si det te ole↘
08   Jens:   ·h[hhhh
09   Mie:      [jerh
10           (0.3)
11   Jens:   >havde han ikk↗<
12   Mie:    >°joh han havde↘°<

Mie og Jens er i færd med at udveksle sladder om en lokal familie, og Mie har lige fortalt Jens at familiemedlemmerne er blevet uvenner på grund af en arvesag. I linje 4-7 byder Jens ind med et eksempel på at et af familiemedlemmerne åbenbart havde glemt at informere et andet medlem om noget. Jens brug af vist i udsagnet i linje 7 antyder at han i virkeligheden ved mindre om dette end Mie gør, men Mies jerh i linje 9 udtrykker kun en accept af udsagnet og viser ikke Mies viden om emnet. Efterfølgende producerer Jens derfor et negativt formuleret spørgsmål der viser at han gerne vil have sit udsagn bekræftet, hvilket Mie så gør med joh han havde i linje 12.

Jo bruges også til at bekræfte en ytring der kun er negativt formuleret i kraft af at taleren tilføjer ikk som efterstillet ’tag’, som i det følgende eksempel, hvor Lis’ påstand om at Asta havde en fælles bil i garagen, afsluttes med ikk:

 

Samtalebanken | Sam2 | samfundskrise| L494 ((ansigt-til-ansigt))

01 AST:    jamen ▔vi▔ fik ikk bil før i halvfjerds jo↘  
02         (0.6) 
03 AST:    °enoghalvfjerds°↗  
04         (1.0)
05 LIS:    amen i havde da den fælles der holdt
06         herude i garagen ikk↗
07         (0.4)
08 LIS:    holdt [den ikk her] hos jer↗
09 AST:          [jo::      ]   
10         (0.2)
11 AST:    øh: jo
12         (.)
13 AST:    det gjorde den↘
14 LIS:    ja[:  ]→
15 AST:      [men] det var ikk sån vores egen jo↘
16         (0.8)
17 LIS:    det var ikk en i måtte køre i t(h)il århus∾
18         huhuh°huh° ∙hhhh
19 AST:    jo men vi gjorde det jo ikk↗

Det første jo som produceres af Asta i linje 9, er noget forsinket (se pausen i linje 7), men det fungerer klart som svar på Lis’ ytring i linje 5-6, hvor nægtelsen ikk kommer sidst i ytringen. Jo kan altså bruges til at bekræfte positivt formulerede ytringer når disse ender med påhængt ikk.

Måske pga. forsinkelsen i Astas svar formulerer Lis sin ytring om til et negativt formuleret spørgsmål i linje 8, som igen udtrykker hendes forventning om at bilen holdt i Astas garage. Igen bekræfter Asta dette med jo (i linje 11).

Endelig viser eksemplet også at jo kan afkræfte eller modsige negativt formulerede ytringer. I linje 19 indgår jo i den tur-indledende partikel jomen, hvor jo afkræfter den negativt formulerede forventning (at Asta ikke ‘måtte køre’ i bilen til Århus, og dernæst giver Lis delvis ret (vha. men-delen af ytringen).

Kilder og yderligere læsning

Heinemann (2003) er en ph.d.-afhandling som beskriver brugen af nej i en lang række forskellige situationer, og som indeholder et kapitel om jo. Afhandlingen er siden publiceret i Skrifter om Samtalegrammatik 2(12) som Heinemann (2015).

Heinemann (2005) omhandler mere specifikt det ’perfekte polaritetssystem’ i dansk og beskriver derfor brugen af både ja, nej og jo.

 


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektion og partikler

Handlinger > Spørgsmål og svar

samtalegrammatik, Register, Interjektioner og partikler, Anmodning om bekræftelse