Hvad

01.11.2013 | samtalegrammatik.dk

Ordet hvad i skriftligt dansk dækker over mindst fire forskellige former med forskellige funktioner i dansk talesprog. En af disse former er hvad [væð].

 

Hvad har flere forskellige funktioner, og overlapper på den måde delvist både hva og hvar. Hvads hyppigste funktion er at indlede handlingen anden-initieret reparatur, enten som selvstændig ytring eller som del i en større syntaktisk konstruktion. Hvis en ytring indeholder et problem – fx at den er svær at høre eller af andre grunde er uforståelig – har man i samtaler mulighed for at reparere problemet. Reparationsinitiativet kan komme fra både den person hvis sætning indeholdt et problem (selvinitieret reparatur) eller fra samtalepartnere (anden-initieret reparatur). Hvad indleder anden-initieret reparatur, som i eksemplet nedenfor, hvor Claus har ringet til Lars’ radioprogram Natteravnen, hvor lyttere ringer ind for at få råd til og luft for forskellige problemer.

 

AULing | Natteravn:Claus | 169 ((telefon))

01   C:     nå: >jamen altså< jeg fortæller dem:
02          §ærligt§ hvordan jeg er↘ ikke↗
03          (1.2)
04   L:     hvordan du hvad
05   C:     altså (.) §hvordan jeg er§→
06   L:     jamen de:t jo mange ting

 

Efter en lang pause spørger Lars ind til Claus' ytring i de to første linjer med et hvordan du hvad↗.  Dette eksempel viser os to ting – for det første, at hvad kan bruges til at udpege et specifikt problem, til forskel fra reparaturmarkøren hvar, som ikke specificerer problemet. Lars viser, ved at gentage en del af Claus' ytring, at han har hørt ytringen, og indsætter hvad hvor problemet er. Desuden lader denne reparaturindleder til at blive brugt ved problemer, som er andet og mere end rent auditive. Pausen i linje 3 ville have været markant kortere, hvis der blot var tale om et auditivt problem, og ud over at Lars i linje 4 viser, at han har hørt ytringen, indikerer hans svar i linje 6 - sagt med et let irriteret tonefald og indledt med et jamen - at problemet har været den vage formulering hvordan jeg er og ikke et auditivt problem.

 

Hvad kan dog også fungere som pronomen. Det bruges, ligesom hva,  til at anmode om information, men ser ud til at være mere markeret end hva. Det kan være markeret både fonetisk (fx sagt med særligt tryk eller øget lydstyrke) eller kontekstuelt (fx sagt med irritation i stemmen). Desuden indgår formen hvad, ligesom hva, i en fast konstruktion med eller, og bruges her for at bede om en bekræftelse af en forudgående ytring. Se mere om denne konstruktion under eller hva(d).

 


Kilder og yderligere læsning

Brøcker et al. (2012). En grundig gennemgang af fire fænomener i dansk samtalegrammatik, herunder talesprogets forskellige varianter af skriftsprogets hvad.

Drew (1997). Artikel der forklarer om reparaturmarkører, særligt dem, der ikke kan udpege et specifikt problem (open class-reparaturmarkører).

Hansen & Heltoft (2011: 606). Det store værk om dansk grammatik. S. 606 beskriver nogle af hvads funktioner, også i talesproget, men er dog utilstrækkelig ifht. denne hjemmesides beskrivelse.

Jørgensen (2015). En mere dybdegående beskrivelse af de forskellige varianter af hvad i brug i talesproget.

Jørgensen (2011b). Kort, populærvidenskabelig artikel på sprogmuseet.dk om de fire talesprogsvarianter af hvad.

Sidnell (2010: 118). Introduktionsbog om samtaleanalyse. Den specifikke side giver et hurtigt overblik over forskellige slags reparaturmarkører. 


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Former > Ordklasser > Pronominer

Handlinger > Spørgsmål og svar > Igangsættelse af anden-reparatur

Handlinger > Spørgsmål og svar > Anmodning om information

Interjektioner og partikler, Pronominer, Register, Igangsættelse af anden-reparatur, Anmodning om information