Eller-spørgsmål

06.05.2015 | Samtalegrammatik.dk

Ordet eller er beskrevet som en konjunktion i skriftsproget og optræder altså med ord eller led både foran og bagefter. Dette adskiller det fra et eller i talesproget som bl.a. kan bruges i slutningen af spørgmål, her kaldt eller-spørgsmål. Eller-spørgsmålet er anderledes end alternativspørgsmål, som bruger eller i X eller Y-konstruktioner. Eller-spørgsmålet er kendetegnet ved at eller er den spørgende turs sidste ord (modsat eller hva(d)). I denne funktion udtales eller oftest med faldende eller jævn intonation og kan være forlænget.

Eller-spørgsmålet er en særlig type spørgsmål. Som ja/nej-interrogativ anmoder eller om bekræftelse af en påstand og udtrykker, at modtageren ved bedst om den påstand der spørges til. Forskelligt fra ja/nej-spørgsmål bruges eller derudover til at vise, at afsenderen er usikker i formuleringen af den påstand, der spørges til. Det betyder, at eller-spørgsmålet åbner for, at modtageren svarer på en anden måde end simpelt ja eller nej og at modtageren kan have behov for at rette i den påstand der spørges til. Et eller-spørgsmål ønsker også mere end bare en simpel be- eller afkræftelse af påstanden. Eller-spørgsmålet bruges ofte til at udtrykke en forståelse af noget, der umiddelbart inden er foregået i samtalen.

I det første eksempel nedenfor taler Preben og Thomas om Thomas' uddannelses- og arbejdssituation. Der, hvor uddraget begynder, har Thomas fortalt, at han er i gang med en uddannelse. På baggrund af det bruger Preben et eller-spørgsmål til at høre, om Thomas også har et deltidsarbejde:

Samtalebanken | Sam2 | preben_og_thomas | L1423 ((ansigt-til-ansigt))

01   PRE:   [∙hhh å så (er) det så] >så ka du vel< få noget
02   THO:   [ °mmm°↘              ]
03   PRE:   deltid derude eller
04   THO:   ja:m det ka jeg det har Per sagt at je:g gerne måtte
05          fortsætte derude °indtil videre°↘

Her ser vi Preben anmode om bekræftelse med et eller-spørgsmål i linje 01-03. Derefter svarer Thomas i linje 04 med det bekræftende ja:m og uddyber efterfølgende.

I næste eksempel ses derimod en afkræftelse. Mette og Tine taler om en bekendt, som har en stofskiftesygdom. Mette har inden uddragets begyndelse spurgt ind til, hvad sygdommen er, men efter Tine har været ved at svare, stiller Mette et eller-spørgsmål:

Samtalebanken | Sam3 | 225_deller | L124 ((ansigt-til-ansigt))

01   ME:    er det ↑leddene elle:r↘=
02   TI:    =nej det e:r °øh° altså hun ø:h(m) hun >får det
03          simpelthen< dårligt↗ hun kan ik om<sætte ø:h&gt;="" m&lt;em=""&gt;aden å<br /> 04          energien å:↘ </sætte>

Her ser vi eller-spørgsmålet i linje 01 og et afkræftende nej i linje 02. Afkræftelsen kommer prompte og altså uden nogen pause efter eller-spørgsmålet, og det er med til at understrege den usikkerhed, som eller-spørgsmål udtrykker. Uddybningen efter nej i linje 02-04 viser også, hvordan Tine retter på Mettes forståelse.


Kilder og yderligere læsning

Sørensen (2015) indsamler og beskriver eller-spørgsmål på dansk ud fra en samtalegrammatisk tilgang. Bl.a. beskrives det, hvorfor eller-spørgsmålet er mere end bare et ufærdigt spørgsmål.

Den Danske Ordbog. Opslag om eller. Her ses de forskellige brug af eller i skriftsproget, som alle forventer et led både før og efter eller.

Drake (2013) og (2015) er undersøgelser af det tilsvarende fænomen på engelsk med 'or'.

Lindström (1999) undersøger det svenske 'eller' i tilsvarende funktion.


Indgange

Former > Ordklasser > Konjunktioner

Former > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Handlinger > Spørgsmål og svar > Anmodning om bekræftelse

Konjunktioner, Interjektioner og partikler, Anmodning om bekræftelse, Register