Eller hva(d)

24.10.2013 | samtalegrammatik.dk

De to interrogative pronominer hva og hvad, der i skriftsproget begge gengives 'hvad', optræder ofte i en fast konstruktion med eller, og danner genafslutningen eller hva(d). Genafslutninger optræder til sidst i ytringer, der kunne have været afsluttet selv uden genafslutteren. Ved at bruge genafslutteren eller hva(d) anmoder man sin samtalepartner om en bekræftelse af det, der blev påstået i den ytring genafslutteren hægtes på, eller understreger en sådan anmodning. Følgende eksempel illustrerer denne brug: Pelle og Bjarne taler i telefon, og Bjarne er netop vendt hjem fra en tur, som han skulle skrive en feature om: 

 

AULing | DTKOK | 43 ((telefon))

01   P:     hva var d' du sku ↑lave på den tur egentlig→
02          var det refe↑rat eller hva
03          (0.3)
04   B:     nej det noget der hedder f:eature↘
05          (.)
06   B:     en en >skrivemåde der hedder< feature↘

 

Efter at have stillet spørgsmålet var det refe↑rat hægter Pelle genafslutningen eller hva på sin ytring for at understrege, at han ønsker en bekræftelse på om det var et referat eller ej. Hans formodning bliver derefter afkræftet af Bjarne i linje 04.

Denne genafslutning tager både formen eller hva og formen eller hvad, og der ser ikke ud til at være nogen betydningsforskel mellem de to. Eller hva er dog den hyppigst forekommende form af genafslutningen.

 


Kilder og yderligere læsning

Brøcker et al. (2012). En grundig gennemgang af fire fænomener i dansk samtalegrammatik, herunder talesprogets forskellige varianter af skriftsprogets hvad.

Hansen og Heltoft (2011: 606). Det store værk om dansk grammatik. S. 606 beskriver nogle af hvads funktioner, også i talesproget, men er dog utilstrækkelig ifht. denne hjemmesides beskrivelse.

Jørgensen (2015). En mere dybdegående beskrivelse af de forskellige varianter af hvad i brug i talesproget.

Jørgensen (2011b). Kort, populærvidenskabelig artikel på sprogmuseet.dk om de fire talesprogsvarianter af hvad.

Sacks, Schegloff & Jefferson (1974) er en berømt videnskabelig artikel om turtagning. Det er dem der introducerer begrebet recompletor, som vi har oversat som genafslutter.

Steensig (2001) er en bog om samtalegrammatik, hvor begrebet genafslutter forklares grundigere.


Indgange

Former > Ordgrupper > Andre konstruktioner

Handlinger > Spørgsmål og svar > Anmodning om bekræftelse

Register, Anmodning om bekræftelse, Andre konstruktioner