Ej

19.09.2013 | Samtalegrammatik.dk

På dansk eksisterer ordet ej [ɑ͜i] både som et adverbium og som interjektion. I skriftsproget støder man jævnligt på adverbiet ej med betydningen 'ikke' eller 'nej', hvorimod man i talesproget hovedsageligt kun møder ej som interjektion. De to versioner af ej lyder forholdsvis ens og har begge negerende indhold, men bruges på forskellige måder og har forskellige placeringer i ytringen. Talesprogets ej indleder en hovedsætning eller står som eneste element i en ytring, hvorimod skriftsprogets ej oftest står sidst i en sætning og kun sjældent indleder en sætning. Den lydlige lighed mellem adverbiet og interjektionen kan være årsagen til at de staves ens af brugerne (fx på de sociale medier), hvorfor vi ligeledes benytter denne stavemåde om talesprogets ej (som man også andre steder kan finde transskriberet som aj).

 

Interjektionen ej kan udtales på flere måder. Den kan både være meget kort, men også lang med varierende intonation. Der synes at være en sammenhæng mellem ej'ets form og dets funktion. Der er en tendens til, at de meget korte ej'er ofte indgår i en konstruktion, hvor de indleder eksempelvis en vurderende handling. Det er ikke ej'et i sig selv, der udgør vurderingen, men handlingen fremgår af den resterende del af ytringen. Ej'et bruges derfor mere som en måde at markere den efterfølgende vurderende handling. Dette kan ses i linje 4 i følgende eksempel:

 

AULing | Mandariner | 235 ((ansigt-til-ansigt))

01   B:     søndag >så vi pocahontas< og var ude å
02   B:     gå en lang tur i øh aalborg [(så)
03   A:                                 [rhgh høh-
04   A:     >ej hvor ↑hygge[ligt↘< me' hvem↗
05   B:                    [eller ud ti- ud ti-
06   B:     ud te' egholm sammen me':::
07   B:     hende na:- hende der holdt dselsdag

 

 

Ej kan også optræde i en meget lang form, som ofte står alene i en ytring og hvor intonationen kan have kraftige udsving fra at stige og derefter falde drastisk. Disse ej'er forekommer som selvstændige ytringer, og de udtrykker således på egen hånd en vurderende handling. Dette kan ses illustreret i linje 2 og 4 i følgende eksempel:

 

AULing | Mandariner | 63 ((ansigt-til-ansigt))

01   B:     [↑mor] har hænge[patter
02   A:                     [e::::j  (.) e::j
03          (0.5)
04   A:     [ej::::::h]
05   B:     [∙hh       ]heh og moren har ikk hængepatter

 

Vi har observeret ganske få eksempler på, at ej bruges til at markere emneskift. Her er der ikke umiddelbart noget bemærkelsesværdigt ved intonationen, men det er står klart, at ej'et markerer en overgang til noget nyt eller tidligere diskuteret.


 

Kilder og yderligere læsning

Hansen & Heltoft (2011) skriver kort om ej, også som interjektion, men uden at medtage indsigter fra samtalesproget.

Den Danske Ordbog (DDO). Opslag om ej. En korpusbaseret ordbog, der har ej som opslagsord - også som udråbsord/interjektion.

Ordbog over Dansk Talesprog (ODT). Opslag om ej.

Steensig m.fl. (2013). Oversigtsartikel over DanTIN-gruppens arbejde (se mere under Hvem er vi), hvori vores undersøgelser af ej uddybes lidt mere end her.

Tholstrup (2014) giver en grundig analyse af ej i dansk talesprog. 

 


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektioner 

Former > Lyde > Prosodi 

Handlinger > Stillingtagen > Vurdering

Handlinger > Indledning og afslutning af aktiviteter > Aktivitetsændring

Interjektioner og partikler, Register, Prosodi, Vurdering, Aktivitetsændring