Aarhus Universitets segl

Nøjagtighed og udskrivning

Når vi nedskriver samtaler, prøver vi at forene to hensyn: Vi skal på den ene side have så meget med som muligt af det der kan betyde noget, og på den anden side skal samtaleuddragene også være til at læse. Vores valg er påvirket af den forskningstradition som samtalegrammatik.dk udspringer af, den "konversationsanalytiske". En af stifterne af denne tradition, Gail Jefferson, har udarbejdet et udskriftssystem som tilstræber en meget stor nøjagtighed på nogle områder, men er mindre nøjagtigt på andre.

Når vi undersøger samtalegrammatiske emner, nøjes vi ikke med at kigge på transskriptionerne, vi lytter/kigger også på originaldata (se mere om dette under Data). Alligevel påvirker transskriptionerne hvad man kan få øje på, og dermed påvirker de også vores undersøgelser og resultater. Vi vil derfor kort ridse principperne bag Jeffersons (og vores) system op her nedenfor. Selve udsskriftsystemet kan du se under Udskriftssystem, som du også kan finde til venstre i navigationskolonnen (se Guide til brug af siden).

Principperne er:

  • Intet lydligt redigeres bort. Ting som omstarter, ufuldstændige ytringer, rømmen, hosten, latter og andre lyde, som traditionelt ses som "ikke-sproglige", medtages i transskriptionen. Grunden er at den konversationsanalytiske tradition har fundet mange af sådanne ikke-skriftsproglige fænomener, som viser sig at have samtalegrammatiske funktioner.
  • Der tilstræbes stor nøjagtighed når det gælder samtalens tidsmæssige forløb. Der findes tegn til præcis angivelse af pauser, overlappende tale, lydforlængelse og ændringer i talehastighed.
  • Intonation, tryk og særlige stemmekvaliteter forsøges gengivet. Derfor findes der angivelser af (forskellige grader af) betoning, intonationsforløb (melodien), knirkende stemme, smilende stemme m.m. Disse angivelser er imidlertid ikke så detaljerede som det kunne være. Fx angives intonationsbevægelser normalt kun ved slutningen af ytringer. Dette skyldes hensynet til læsbarhed. I nogle undersøgelser zoomer vi mere ind på sådanne lydlige træk, og så viser vi dem med større nøjagtighed (fx ved hjælp af billeder af den fysiske lyd, lavet i et fonetikprogram).
  • Vi bruger ikke fonetisk eller fonemisk skrift, men gengiver i stedet de ord der bliver sagt, med en modificeret udgave af almindelig ortografi. Modificeringen gælder især ord som udtales på klart forskellige måder i vores data: Fx kan skriftsprogets hvad udtales blandt andet som hva [væ], hvad [væð] og hvar [vɑ]. Dette har vi i vores eget korpus, AULing (se mere om dette under Data), noteret (nogenlunde) konsekvent gennem længere tid, hvilket har gjort at vi har opdaget at der sandsynligvis er tale om ikke ét ord, men forskellige ord i samtalesproget. Grunden til at vi ikke bruger lydskrift i transskriptionerne, er både at det ville tage for lang tid at lave dem, og at de ville blive ulæselige for andre end fagfonetikere. I behandlingen af konkrete fænomener bruger vi nogle gange lydskrift, og når vi gør dette, er det en grov udgave af IPA (det internationale fonetiske alfabet), svarende til den lydskrift der bruges i Den Danske Ordbog
  • Det at vi ikke bruger lydskrift, betyder også at vi ikke systematisk angiver udtaleforskelle der skyldes at folk taler forskellige varianter af dansk (se mere om dette under Variation i talesproget).

 


Kilder og yderligere læsning

Jefferson (2004) er Gail Jeffersons egen gennemgang af det udskriftssytem hun har udviklet.

Steensig (2005) gennemgår det konversationsanalytiske udskriftssystem og sammenligner det med andre.