Generelt om handlinger

Der findes mange måder at inddele kommunikative handlinger på. Vores overordnede inddeling afspejler dagligsprogets betegnelser for handlinger, samtidig med at kategorierne svarer til de handlingstyper vi finder i de samtaler som udgør vores data (se nærmere under Data).

De fleste handlingstyper er enten igangsættende eller responderende (besvarende). En hilsen kalder på en retur-hilsen, et spørgsmål kalder på et svar, en anmodning kalder på en imødekommelse (eller afvisning) osv. Sådanne ytringer hænger sammen i par eller sekvenser, sådan at de igangsættende handlinger kalder på bestemte typer responderende handlinger, og de responderende viser at den som ytrer dem, har forstået den forudgående handling som én der kaldte på en bestemt respons.

Ytringer har typisk forskellig grammatik alt efter om de er igangsættende eller responderende.

Hvordan handlinger udformes og betinger hinanden på dansk er brugbar viden for blandt andet kursister i dansk som andetsprog, da det giver indsigt i hvordan en handling udføres og forstås korrekt.

Her er et samtale-eksempel som illustrerer vores inddeling i handlingstyper:

AULing|HLL|Broed|11 ((telefon))

01            ((telefon ringer))
02    Len:    det e:r Lene↗
03    Joh:    de:t Johanne→
04            (0.4)
05    Len:    he:j↗=
06    Joh:    he(h)j hva ☺laver d[u↗☺
07    Len:                       [ehehh=
08    Len:    =­·hh ☺je:g lige i bad↗ hh [hh☺
09    Joh:                              [*nå:→ okay↘*=
10    Joh:    =·hh jamen det var bare fordi jeg ville
11    Joh:    høre om du ☺gad å køre forbi Føtex
12    Joh:    å☺ ta' noget brød me'↘
13            (0.3)
14    Len:    jamen det gider jeg godt?=

 

Telefonens ringen (linje 01) er et anråb, dvs. en anmodning om opmærksomhed, som kalder på en tilkendegivelse af opmærksomhed. Og sådan fungerer Lenes linje 02. Denne er samtidig en selv-identificering, som fungerer som en anmodning om at den anden skal identificere sig. Linje 03 responderer på dette. Så følger en hilse-sekvens (igangsættende hilsen i linje 05 og responderende i linje 06). Herefter kommer en anmodning om information, dvs. et spørgsmål (linje 06), og i linje 08 den informering som fungerer som svar på spørgsmålet.

Indtil dette punkt har vi bare igangsættende og responderede handlinger, som hænger sammen med hinanden som perler på en snor. I linje 09 bliver Johanne imidlertid i den sekvens som hun selv indledte med sin anmodning om information i linje 06, idet hun i linje 09 laver en “sekvensafsluttende handling", hvor hun kvitterer for responsen i linje 08. Dette fører over i den anmodning om en senere handling (Lene kan ikke købe brød lige i dette øjeblik) som man nok kunne gætte var på vej allerede da Johanne i linje 06 spurgte Lene hvad hun lavede. En sådan anmodning kalder på en accept, og den kommer så i linje 14.

Dette lille samtale-eksempel består altså af fem sekvenser:
1. En opmærksomhedspåkaldelses-sekvens (linje 01-02)
2. En identificerings-sekvens (linje 02-03)
3. En hilse-sekvens (linje 05-06)
4. En spørgsmåls-sekvens (linje 06-08) og
5. En anmodnings-sekvens (linje 10-14). De handlinger der udføres i de første tre sekvenser, hører under den overordnede handlingstype Indledning og afslutning af aktiviteter. Spørgsmålet og svaret på dette hører under den overordnede handlingstype Spørgsmål og svar, og anmodningen og responsen hører under Opfordring til handling og svar.

Som man kan se, hører de parrede handlinger (spørgsmål-svar) osv. under samme overordnede handlingstype. Linje 09 udfører en sekvensafsluttende handling. Sådanne handlinger hører under den overordnede handlingstype Indledning og afslutning af aktiviteter.

Handlinger som ikke hører under de fire første overordnede handlingstyper, beskriver vi under Andre handlinger.

 


 Yderligere læsning

Schegloff (2007). Den gennemgang som vores opdeling først og fremmest er inspireret af. Den er meget omfattende.

Sidnell (2010, kapitel 6). En kortere gennemgang af principperne fra Schegloff (2007).

Steensig (2010). Gennemgår kort de kompetencer der skal til for at kunne deltage i samtaler, herunder "handlingskompetence" og "sekventiel kompetence".