Handlinger

Denne del af samtalegrammatikken ser på de kommunikative handlinger, som ytringer udfører. Vi har opdelt handlingerne i overordnede typer, som du kan se i navigationen til venstre. Under hver af de overordnede typer finder du opslag om de konkrete kommunikative handlinger.

Der findes mange måder at inddele kommunikative handlinger på. Vores overordnede inddeling afspejler dagligsprogets betegnelser for handlinger og kategorierne til de handlingstyper, vi finder i samtaler (se nærmere under Data).

De fleste handlingstyper sætter enten noget i gang eller svarer på noget, og vi kalder dem igangsættende eller responderende handlinger. F.eks. kalder en hilsen på en retur-hilsen, et spørgsmål kalder på et svar, en anmodning kalder på en imødekommelse (eller afvisning) osv. Sådanne ytringer hænger sammen i par eller sekvenser, og på den måde kalder de igangsættende handlinger på bestemte typer responderende handlinger. På samme måde demonstrerer de responderende handlinger en forståelse af den forudgående handling, som én der kaldte på en bestemt respons.

Ytringer har typisk forskellig grammatik alt efter om de udgør en igangsættende eller en responderende handling.

Hvordan handlinger udformes og betinger hinanden på dansk er brugbar viden for blandt andet kursister i dansk som andetsprog, da det giver indsigt i hvordan en handling udføres og forstås korrekt.

Her er et samtale-eksempel som illustrerer vores inddeling i handlingstyper:

AULing | HLL | Broed | 11 ((telefon))

01          ((telefon ringer))

02    Len:  det e:r Lene↗

03    Joh:  de:t Johanne→

04          (0.4)

05    Len:  he:j↗=

06    Joh:  he(h)j hva ☺laver d[u↗☺

07    Len:                     [ehehh=

08    Len:  =·hh ☺je:g lige i bad↗ hh [hh☺

09    Joh:                             [*nå:→ okay↘*=

10    Joh:  =·hh jamen det var bare fordi jeg ville

11    Joh:  høre om du ☺gad å køre forbi føtex

12    Joh:  å☺ ta' noget brød me'↘

13          (0.3)

14    Len:  jamen det gider jeg godt↘=

Telefonens ringen (linje 1) er et anråb, dvs. en anmodning om opmærksomhed, som kalder på en tilkendegivelse af opmærksomhed. Og sådan fungerer Lenes linje 2. Denne er samtidig en selv-identificering, som fungerer som en anmodning om at den anden skal identificere sig. Linje 3 responderer på dette. Så følger en hilse-sekvens (igangsættende hilsen i linje 5 og responderende i linje 6). Herefter kommer en anmodning om information, dvs. et spørgsmål (linje 6), og i linje 8 den informering som fungerer som svar på spørgsmålet.

Indtil dette punkt har vi bare igangsættende og responderede handlinger, som hænger sammen med hinanden som perler på en snor. I linje 9 laver Johanne imidlertid en “sekvensafsluttende handling", hvor hun kvitterer for svaret i linje 8. Dette fører over i den anmodning om en senere handling (Lene kan ikke købe brød lige i dette øjeblik). Dette kunne man nok gætte var på vej allerede da Johanne i linje 6 spurgte Lene, hvad hun lavede. En sådan anmodning kalder på en accept, og den kommer så i linje 14.

Dette lille samtale-eksempel består altså af fem sekvenser:
1. En opmærksomhedspåkaldelses-sekvens (linje 1-2)
2. En identificerings-sekvens (linje 2-3)
3. En hilse-sekvens (linje 5-6)
4. En spørgsmåls-sekvens (linje 6-9) og
5. En anmodnings-sekvens (linje 10-14).

De handlinger der udføres i de første tre sekvenser, hører under den overordnede handlingstype Indledning og afslutning af aktiviteter. Spørgsmålet og svaret på dette hører under den overordnede handlingstype Spørgsmål og svar, og anmodningen og responsen hører under Opfordring til handling og svar.

Som man kan se, hører de parrede handlinger (spørgsmål-svar osv.) under samme overordnede handlingstype. Linje 9 udfører en sekvensafsluttende handling, der hører under den overordnede handlingstype Indledning og afslutning af aktiviteter.

Handlinger som ikke hører under de fire første overordnede handlingstyper, beskriver vi under Andre handlinger.

Yderligere læsning

Schegloff (2007). Den gennemgang som vores opdeling først og fremmest er inspireret af. Den er meget omfattende.

Sidnell (2010, kapitel 6). En kortere gennemgang af principperne fra Schegloff (2007).

Steensig (2010). Gennemgår kort de kompetencer der skal til for at kunne deltage i samtaler, herunder "handlingskompetence" og "sekventiel kompetence".