DanTIN-gruppen

DanTIN-gruppen ved launchen af samtalegrammatik.dk

Jakob Steensig


Tog initiativ til DanTIN i 2009. Har været med siden og bliver ved så længe jeg får lov. Lektor på Lingvistik, AU (se officiel hjemmeside). Samtaleanalytiker. Optaget af hvordan kommunikative handlinger bliver udført mere generelt, men ender ofte med at analysere småord (se publikationer). Underviser i bl.a. samtaleanalyse og dansk grammatik, hvor jeg bruger og forsøger at udvikle samtalegrammatikken. Holder kurser og foredrag om dansk samtalesprog, især for undervisere i dansk som andetsprog.

Karen Brøcker


Studerende på lingvistik på Aarhus Universitet siden 2008 og medlem af DanTIN siden oprettelsen i 2009. Interesserer sig for sammenhængen mellem sprogbrug og sprogsystemer. Skriver speciale om børns andetsprogstilegnelse i efteråret 2014. Har i DanTIN-regi været med til at skrive videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og har holdt oplæg for undervisere i dansk som andetsprog.

Søren Sandager Sørensen


Studerende på Lingvistik på Aarhus Universitet siden september 2012 og medlem af DanTIN siden december 2012. Aktiv del af studiemiljøet på Lingvistik. Holdt oplæg om det at være med i DanTIN til lauchen (se video). Arbejdede som det først med sån med Henriette og fandt dermed en interesse for nominalsyntagmet, men kan ikke begrænse mig til det. Sørger for hjemmesiden og for kommunikationen på sociale medier som Facebook og Twitter.

Kasper Fyhn Jacobsen


Lingvistikstuderende på AU siden august 2013, studentermedhjælper i DanTIN siden september 2013, aktiv del af studiemiljøet på Lingvistik, AU og studentermedhjælper i forskningsgruppen Cognitive Creolistics siden januar 2014. Har en stor interesse for grammatik, særligt hvordan den reflekteres af sprogbrugen, og hvordan visse konstruktioner eller ord, som vi tager for givet, tjener helt specielle funktioner i almindelige hverdagssamtaler. Arbejder nu på bidrag til projektet.

Tina Mølgaard


Studerende på lingvistik på Århus Universitet siden 2012 og medlem af DanTIN siden andet semester i 2013. Tog eksamen i nå-partiklen og dens funktioner. Har endnu ikke fundet sit specifikke kald indenfor samtalegrammatikken, men beskæftiger sig med mange aspekter helt fra de små partikler til større sammenhænge. Kan kontaktes i forbindelse med hjemmesiden og strukturen på samtalegrammatik.dk.