Generelt om ordklasser

Man kan inddele samtalesprogets ord i typer, såkaldte ordklasser, efter hvordan/om de bøjes (struktur), hvad de kan stå sammen med (distribution) og hvad de bruges til (funktion).

Samtalegrammatik.dk bruger den normale opdeling af ord i ordklasser, selv om det ikke er alle samtale-ord der havner i helt den samme klasse som det skriftsprogs-ord der ligner det. 

Den største forskel på vores beskrivelse af ordklasser og andre grammatikkers er at vi gør mere ud af de "små" ordklasser, især biord/adverbier, stedord/pronominer og udråbsord/interjektioner, da mange af disse bruges meget mere i samtaler end på skrift.

Ord kan være selvstændige tur-enheder (se enheder i vores metode), dvs. at i nogle tilfælde kan et enkelt ord stå helt alene som et bidrag til samtalen. Dette gælder i princippet alle ord, for man kan altid gentage et ord, fx for at spørge hvad der menes med det. Men nogle typer ord står ofte eller altid alene, og kan dermed udgøre et selvstændigt bidrag. Det gælder oplagt udråbsord/interjektioner, men også visse spørgende stedord/interrogative pronominer.

 


Yderligere læsning

Christensen & Christensen (2009) er en lærebog for studerende. Den bygger på en lang tradition for beskrivelse af dansk grammatik.

Hansen & Heltfoft (2011) er en stor, grundig og videnskabelig redegørelse for dansk grammatik. Den bryder på en del områder med traditioner i grammatikbeskrivelser